Humanity's Team Logo
Forside
Hvem er vi
Kontakt os
Kalender
Inspiration
Vores rejse
De 6 blinde
Tilmeld dig her
Donationer
Økonomi
Debatforum
English:
Contact us
International
HT Websites
De 6 blinde mænd og elefanten

En dejlig lille historie om at forklare det uforklarlige.

En elefant
Der var 6 mænd fra Indostan
med lærdoms trang i sind.
De ville se en elefant
(skønt hver og en var blind).
De ville lære dette dyr
at kende ud og ind.

Den første ilede af sted,
han tog en dristig tur.
Mod elefantens side bred
han faldt i fuld figur.
Han udbrød straks: "En elefant
er ganske som en mur."

Den anden følte noget glat
en stødtand, dyrets pryd.
Han råbte straks: "Hvad har vi her
så skarpt, det er en fryd.
Jeg ser det klart, en elefant
er ganske som et spyd."

En anden elefantDen tredje gik til dyret hen.
Han mored' sig fordi
hans hænder greb om snabelen,
der smidigt vred sig fri.
Han smilede: "En elefant
er slangens tro kopi."

Den fjerde rakte hånden frem
og rørte dyrets knæ.
Han sa': "Hvad ligner dette dyr?
Det ved jo hvert et fæ.
Det er da klart, en elefant
Er ganske som et træ."

Den femte rørte øret først
og sa': "Det ved de flest'
ja nægt den sandhed, om I tør.
Jeg ved, at dette bæst,
den underfulde elefant,
en vifte ligner mest.

Så snart den sjette mand var klar,
Han kvikt om halen greb,
den svinged' lystigt hid og did,
at holde fast det kneb.
"Jeg ved, sa' han, "en elefant
er ganske som et reb."

En tredie elefantOg disse mænd fra Indostan,
de sloges nu verbalt,
de holdt på hver sin mening fast.
Det for dem alle gjaldt,
at alle havde delvist ret,
dog alle gætted' galt.

Så ofte i en krig om tro,
hvor alle vil ha' ret,
man slås i ren uvidenhed,
i blind stupiditet.
Man strides om en elefant,
som ikke én har set.

En hindufabel af John Godfrey Saxe (1816-1887).

Oversat til dansk af Thora Heegaard.